Job Description
Title: Kundekoordinator
Company Name: INCUBA A/S
Kundekoordinator med flair for kundeservice og networking
Har du lyst til at give vores lejere og gæster en oplevelse i særklasse, som får dem til at smile og føle sig ekstra godt hjulpet? Vil du være med til at gøre en forskel, så serviceoplevelsen bliver værdiskabende for vores kunder? Og motiverer det dig at have en helt central rolle med en stor berøringsflade i en ambitiøs virksomhed? Så er du måske vores nye kollega.
INCUBA bobler af udvikling og søger derfor en ny kundekoordinator, der begejstres af udsigten til en hverdag i et pulserende miljø blandt 200 af Danmarks sejeste startups, scaleups og etablerede virksomheder. Din vigtigste opgave er at give vores kunder en fantastisk oplevelse. Som kundekoordinator bliver du en del af et mindre kundeserviceteam på fire personer. Du får ansvar for receptionen og den daglige servicering af vores lejere og gæster. Sideløbende hermed vil der være ad hoc-opgaver i samarbejde med Community og Acceleration. Som kundekoordinator varetager du dine opgaver i tæt samarbejde med Teamlederen for Kundeservice og de øvrige medlemmer i teamet samt medarbejderne på tværs af INCUBA A/S’s tre domiciler i Aarhus.
Arbejdsopgaver:
- Betjene virksomhederne og gæster pr. telefon, e-mail og face-to-face.
- Have en tæt dialog med vores virksomheder for dermed at skabe et innovativt og inspirerende miljø.
- Udvikle vores community i tæt samarbejde med vores Head of Community & Internal Communications og Head of Acceleration.
- Koordinere med underleverandører - fx ift. rengøring.
- Sørge for opdækning og servicering i forbindelse med møder – interne såvel som eksterne.
- Sikre at receptionsområde, café- og loungeområder altid tager sig ud fra den bedste side.
- Planlægge og eksekvere div. arrangementer og events.
- Div. administrative opgaver – fx bestilling af kontorartikler, mødebooking mv.
Faglig profil- Erfaring med kundeservice.
- Erfaring med planlægning og eksekvering af events.
- Erfaren bruger af Office-pakken.
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste, men vi ønsker en medarbejder, der foruden at være 100-metermester i kundeservice har erfaring med networking og community-etablering.
Personlig profil- Som person er du smilende og imødekommende og har med kvalitetssans blik for alle detaljer, der løfter kundernes oplevelse.
- Du er serviceminded, kan lide at have travlt og stortrives med kundekontakt.
- Du har gode sociale kompetencer, et godt overblik og er en smidig problemløser.
- Du har en udpræget ordenssans, er handlingsorienteret, tager ansvar og får tingene gjort
- Du er ekstrovert med et veludviklet servicegen.
- Du trives med at have mange bolde i luften, og så er du proaktiv, fleksibel og stabil.
- Du har overblik og arbejder systematisk, så du i hverdagen kan prioritere din tid til mange forskellige opgaver.
For den rette kandidat, vil der være mulighed for mange spændende opgaver og ansvar inden for de forskellige områder.
Send os din ansøgning snarest muligt og senest den 9. januar 2022. Første runde samtaler finder sted tirsdag den 18. januar 2022. Anden runde samtaler den 25. januar 2022.
Afklarende spørgsmål til stillingen kan rettes til Director of Communications, Community & Acceleration, Ann Marie Søborg Karkov på ”
[email protected]”.
INCUBA A/S er et af Danmarks førende udviklingsmiljøer for innovative startups, scaleups og etablerede virksomheder. Vi huser ca. 200 virksomheder og mere end 1500 medarbejdere, forskere, iværksættere, investorer og specialister. Vi fokuserer på vertikalerne IT, cleantech og life science, men huser også teknologitunge virksomheder inden for beslægtede brancher, hvis de er et match for miljøet. Vi tilbyder skalerbare kontorfaciliteter og ideelle vækstbetingelser gennem netværk, sparring og kontakt til investorer, erhvervsliv og forskning. Vores community strækker sig over tre domiciler i Aarhus, og vores ambition er at bidrage til forretningsudvikling og vækst gennem professionelle faciliteter og værdiskabende netværk og community. Vores tætte samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og relevante aktører i økosystemet og investorlandskabet er en afgørende faktor i denne sammenhæng.