Job Description
Title: Administrativ medarbejder til Hjælpemiddelcentrets reception i Københavns Kommune
Company Name: Københavns Kommune
Er du vores kommende administrative medarbejder, og er du klar på at yde en service af høj kvalitet, og vil du være med til at gøre en forskel for kommunens borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere?
Så er du måske vores nye kollega i Hjælpemiddelcentrets reception i Københavns Kommune.
Hjælpemiddelcentret søger en kompetent, dygtig og dedikeret medarbejder, som kan yde en god service, og som evner og trives med at samarbejde med en bred vifte af mennesker.
Som receptionist på Hjælpemiddelcentret vil du være den første som kommunens borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere møder, når de kontakter os. Det er af afgørende betydning for os, at alle, der henvender sig til Hjælpemiddelcentret, får en god service og føler sig godt modtaget. Derfor vægter vi din personlighed og dit gode møde højt.
Dine opgaver omfatter blandt andet at:
- Tage imod borgere, som skal afprøve et hjælpemiddel, skal benytte vores tilbud om kvikservice eller som skal afhente/aflevere et hjælpemiddel
- Tage godt imod samarbejdspartnere, kursister og andre, som besøger Hjælpemiddelcentret
- Udførsel af administrative og praktiske opgaver, der relaterer sig til den daglige drift af centret
Som receptionist på Hjælpemiddelcentret får du brug for din gode situationsfornemmelse og din evne til at bevare overblikket og hurtigt finde frem til den gode løsning.
Vi forventer, at du: - Har en administrativ eller sundhedsfaglig uddannelse og meget gerne erfaring med receptionsarbejde
- Arbejder effektivt, struktureret og selvstændigt med sans for orden og god service
- Har gode samarbejdsevner og kan bidrage til den gode trivsel på Hjælpemiddelcentret
- Kan overskue og arbejde med flere opgaver sideløbende og komme i mål med disse
Hvem er vi? Hjælpemiddelcentret er et videnscenter, som løser opgaver inden for rådgivning, undervisning, sagsbehandling, indkøb og service på hjælpemiddels- og boligindretningsområdet i Københavns Kommune. Vi er et tværfagligt center, hvor 94 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og kompetencer hver dag samarbejder. En af vores grundlæggende værdier er, at vi ønsker at levere god service til borgere, samarbejdspartnere og kollegaer, så de føler sig set, mødt og taget hånd om i mødet med os.
Vi tilbyder: - Fastansættelse med en arbejdsuge på 37 timer
- Et meningsfyldt job, hvor du hver dag kan gøre en forskel
- Gode kollegaer og varierende opgaver i en organisation, der fokuserer på udvikling og medindflydelse
- Et team med fire humørfyldte kollegaer med stor respekt for hinanden
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om ny løndannelse.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Anne-Berit Dissing Jacobsen på 3530 6775.
Søg via linket senest torsdag den 13. januar 2022 Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4 med tiltrædelse snarest muligt.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på
www.vores-hverdag.dk,
Facebook og
LinkedIn.